At arbejde med digital/online markedsføring kan for nogle være som at skulle lære et helt nyt sprog at kende. Fordi der er så mange forkortelser (akronymer), termer og jargon du skal kunne forstå. Er du ny inden for online markedsføring, eller har du måske brug for en opdatering Føler du dig udeladt og forbigået i snakken med dine kollegaer når de snakker ’online marketingsk’?
Bare rolig, vi hjælper dig.
I dette blogindlæg får du de +30 vigtigste termer, som alle der arbejder med online markedsføring skal kender. Således er du sikker på at du næste gang, er i stand til at være med i samtalen hvis emnet er online markedsføring.
1. Algoritme
Et sæt af regler der identificeres gennem beregnings- eller problemløsningsprocesser. Inden for online marketing spiller algoritme en stor rolle i forståelsen af dine besøgendes adfærdsmæssige og psykografiske segmenter, ved at indkredse deres interesser, aktiviteter, likes med videre.
2. API
API står for Application Programming Interface, hvilket oversat til dansk betyder hvorledes et stykke software tillades at ’tale’ med et andet stykke software. En form for integrations-løsning. Med API kan man benytte sig af funktioner i/fra andre programmer, eller udveksle data på tværs af disse.
3. Automation
Inden for markedsføringsverdenen måske mere kendt som marketing automation. Med automation snakkes der om en teknologi eller platforme, som er designet til at øge effektiviteten ved at automatisere gentagne opgaver.
4. Avatar
En reference til en brugers profilbillede på en hjemmeside, sociale medier med mere
5. Backlink
Et link der findes på et eksternt websted/website, som linker til dit website. Du vil ofte høre dette begreb anvendt når der snakkes om SEO, hvor backlink er en populær SEO strategi som kan styrke og forbedre dit websites ranking, trafik, engagement etc.
6. Banner
En form for digital annoncering, som med den rette placering kan give høj synlighed og trafik til hjemmeside.
7. Bounce Rate (afvisningsprocent)
Bounce rate fortæller dig hvor mange (i %) besøgende, der afslutter deres besøg på din hjemmeside efter kun at have set ÉN side på dit website.
8. Call tracking (opkaldssporing)
Call tracking er en teknologi som giver dig mulighed for at tilskrive konverteringer til dine telefonopkald der er foretaget eksempelvis på baggrund af et besøg på din hjemmeside. Til call tracking bruges et andet nummer en virksomhedens hovednummer, således man kan måle på antallet af opkald til dette ’tracking nummer’. Alle opkald viderestilles naturligvis til eksempelvis hovednummeret, men på denne måde kan du måle effektiviteten af dine markedsføringsindsats. Eksempelvis ved at have forskellige numre til forskellige kampagner.
9. Cookie
Direkte oversat kendes det som en lille, sød, bagt kage. Inden for den digitale verden er der dog tale om en form for tracking. En cookie er en lille fil placeret digital, som lagres i dine hjemmesides besøgende browser. Filen hjælper til at kunne identificere og spore demografi og præferencer, og til at tilpasse eksempelvis weboplevelser og målrette annoncer baseret herpå.
10. CPC (Cost per click)
For nogle vil dette også være kendt som PPC (Pay per click). CPC referere til den markedsføringsomkostning en virksomhed har betalt for hver klik (besøg) til sin hjemmeside. Ofte vil du bemærke dette term blive brugt eksempelvis i forbindelse med annoncering på Google Ads, Facebook eller andre SoMe kanaler. Det er dog ikke kun afgrænset hertil.
11. CRO (Conversion Rate Optimization)
Den procentuelle andel af dine hjemmesidebesøgende, som foretager sig den ønskede handling (konvertering) i forhold til alle antal besøgende.
12. CTR (Click Through Rate)
Procentuel angivelse af hvor mange som klikker på en annonces link, for at komme til en ny side. CTR bruges ofte til at måle en annonces performance. Altså hvor mange som klikker på annoncen (link), i forhold til antal eksponeringer.
13. Domæne
En webadresse/link til en hjemmeside. Oftest er domænet virksomhedens navn, men kan også være målrettet eksempelvis et produkt eller fokusemne for en virksomhed. Domænets navn spiller blandt andet en rolle i forhold til SEO.
14. Email markedsføring
Email markedsføring hjælper dig med at promovere eller markedsføre dine produkter/services via email-kampagner til din målgruppe. Via email markedsføring kan du udvikle og pleje din relation til leads og/eller kunder.
15. Engagement Rate
Engagement raten måler antallet af kommentarer, likes, delinger fra dine følgere på Sociale medier. Din engagement rate kan rapporteres på forskellige niveauer, fra overordnede kampagner til individuelle opslag.
16. Heatmap
Et heatmap fortæller dig hvorledes folk interagerer med dit website. Dette ved at vise hvor der er mest aktivitet på dit website, gennem farver. En rød farve indikerer et område med meget aktivitet, mens et grønt område indikerer lille aktivitet. Du kan måle og analysere heatmap data på flere måde, de mest anvendte måder er klik-tracking eller eye-tracking (det lyder bare bedst på engelsk!!).
17. Hyperlink
Et hyperlink er når du linker direkte mellem websider. Det kan være internt på dit eget website, eller når du linker til en anden person eller firmas hjemmeside.
18. Impression
Impression er antallet af eksponeringer og fortæller dig hvor mange gange dit indhold (display annonce, adwords annonce, SoMe opslag eller lignende er blevet set… altså eksponeret for en potentiel kunde.
19. Inbound link
Et link som er placeret uden for dit website, som skaber trafik til din hjemmeside
20. Internt link
Et link på din hjemmeside, som binder dit indhold sammen med en anden side på dit website.
21. KeyWord Stuffing
Keyword stuffing er når dit nøgleord er benyttet overdrevet meget i din tekst. Oftest ser man dette på landing page, hvor man gerne vil optimere mod et/flere søgeord i forsøget på at påvirke ens placering. I dag er søgemaskinernes algoritme dog så avanceret, at de ofte vil gennemskue dette og i stedet straffe din placering.
22. Landing Page
Den side på dit website, som en bruger i første omgange lander på, ved klik på et link fra digitale annoncer, opslag på SoMe mm. Hyppige landing pages er eksempelvis produktsider eller målrettede kampagnesider. Eksempelvis en landing page for Black Friday eller hvis du vil afholde et kursus og vil fortælle om dette.
Formålet med en landing page er at skabe opmærksomhed og fange den besøgendes interesse. Dette med henblik på at få dem til at foretage din ønskede action. Dette kan eksempelvis være:
- at skrive sig op til nyhedsbrev
- at købe et produkt eller en service
- at downloade en e-bog
- at udfylde en kontaktformular
23. Long-tail Keyword
Når du eller en bruger benytter 3-4 ord i deres søgesætning, kalder man det en ’long tail’. Tidligere søgte man måske blot på herresko, hvor man i dag måske vil skrive ’italienske lædersko til mænd’. Den foretagne søgning er mere specifik og foretages af potentielle kunder som specifikt kigger efter bestemte produkter eller services.
24. Mention
Når andre nævner dit brand eller produkt. Eksempelvis andre virksomheder, eksperter, medier eller lignende. På sociale medier bruges eksempelvis hashtags hvor din virksomhed eller produkt måske nævnes. Her vil der være tale om en mention.
25. Metadata
Direkte oversat betyder metadata ’data om data’ og er en fællesbetegnelse for forskellige typer af struktureret information. Eksempelvis er det metadata der styrer kommunikationen mellem dit websted og søgemaskiner.
Metadata’en er nærmest usynligt for den ’almindelige besøgende’ på et websted, da det er indbygget i websitets HTML kode, men trods dens ’usynlighed’ spiller en rolle i dit arbejde med optimere dine SEO-resultater.
26. Organisk trafik
I modsætning til betalt trafik i form af annoncering, så er organisk trafik mængden af besøgende på dit website som du ikke har betalt for. For eksempel når du findes efter en Google søgning, og dette søgeresultatet konverteres til et besøg (så fjerner vi fra ligningen at du måske har betalt dig til SEO hjælp 😊), så er der tale om organisk trafik.
27. Pop up
En form for annoncering for dit produkt, dine service eller indhold, som du ønsker at en besøgende på dit hjemmeside skal have fokus på.
En pop up genereres ofte i et ’nyt browservindue, og opfattes af mange som irriterende og kan føre til en blokering af denne form for push annoncering.
28. Referal
Oversætter man referal til en ældre, men stadig meget anvendelig markedsføringsteknik, er dette ’mund til mund’ metoden. Altså hvor dit produkt eller service anbefales til andre potentielle kunder.
Sider som TripAdvisor, eller andre anmeldelsessite, hjælper kunder med at tage en beslutning omkring et produkt, og kan deraf ses som en ’referal.’
29. SaaS
SaaS er forkortelsen for Software as a Service og er en forretningsmodel der tillader kunder en direkte adgang til software som er placeret i ’skyen’. Brugeren skal altså ikke bekymre sig om installation, opdatering, back-ups mm da dette automatisk klares af udbyderen.
Af kendte SaaS produkter kender du måske til danske e-conomic.
30. SEM
SEM står for Search Engine Marketing, og er en markedsføringsstrategi målrettet at styrke en hjemmesides placering i Googles søgeresultater. Typisk forbindes SEM/Søgemaskinemarkedsføring med annoncering i søgemaskiner, men begrebet dækker reelt set også over SEO som du kan læse om herunder.
31. SEO
SEO er forkortelsen for Search Engine Optimization – eller søgemaskineoptimering på dansk. Arbejdet med SEO fokuserer på at øge såvel kvantitet og kvalitet af trafikken til et website. Kendte SEO-taktiker inkluderer Title tags, H-overskrifter og interne links m.m.
32. SERP
Search Engine Results Page er den vidste side på Google eller andre søgemaskiner, som vises i forlængelse af søgninger. Altså søgningens resultater. Disse sider indeholder to forskellige resultater, købte og organiske resultater. De købte resultater er annoncepladserne, som en annoncør køber sig adgang til, mens de organiske resultater er baseret ud fra søgemaskinens rangering af websitet i forhold til søgeord/søgesætningen.
33. UI
UI er forkortelsen for User Interface og er ethvert element som en besøgende ser, eller interagerer med, på et website eller en app. UI spiller en væsentlig rolle i en designfase, og må ikke forveksles med UX.
Helt fundamentalt handler UI om hvordan tingene ser ud, mens UX handler om hvordan tingene fungerer. Eller hvis vi sammenligner det med en restaurant, så er UI bordene, stolene, tallerknerne, glas og bestik. UX er alt fra mad til service, parkering, belysning og musik.
34. Unikke besøgende
En unik besøgende er en bruger på dit website inden for en bestemt periode. Dette beregnes normalt ved at man adskiller flere besøg fra den samme IP-adresse. Identificeringen af en unik besøgende kan anvendes på mange måder hvad angår analysering af data, hvor rigtig mange gør brug af Google Analytics.
35. UX
UX er forkortelsen for User Experience som er den samlede interaktion mellem en bruger og branded, produktet/servicen. UX har referencer til marketing, teknikken og de designkomponenter, der går ud over blot at give kundetilfredshed.
Ved at analysere virksomhedens UX, hjælper det marketingfolk med at identificere de mulige forbedringer, der kan optimere og eksekveres.