2020 står for døren, og det er tiden at tænke over hvorledes din markedsføring skal bidrage med succes til virksomheden. Hvad var det som du gjorde i det forgangne år som fungerede, og hvilke erfaringer gjorde du dig med markedsføringstiltag som ikke gav det ønskede udbytte? Er der nye taktikker og kanaler der skal udforskes?
Personligt er jeg ikke fan af lange akademiske markedsføringsstrategier. Samtidig anbefaler jeg dog heller ikke, at ens strategi er ’at køre derudaf med hovedet under armen’, men hvis du er ’gør-det-selv-typen’ og gerne vil have nogle tips og input til din kommende strategi så læs med her.
Lav din egen markedsføringsstrategi
Gennemgå markedsføringen for året
Selv om vi ved starten af et nyt år gerne vil se fremad, så start med at kigge tilbage på det forgangne år. Dette inkluderer også at tage et kig på dit aktuelle ståsted, i forhold til hvor du gerne vil være. Hvad var din mål for markedsføringen i det forgangne år, og nåede du dem? Hvilke markedsføringskanaler benyttede du dig af, og hvad lærte du – både de erfaringer som gik godt, og dem som gik knapt så godt.
Hvem er din kernemålgruppe?
Nej, det er ikke alle som gerne vil købe dit produkt. Du kan ikke ramme alle, og derfor må du beslutte dig hvem som er din primære målgruppe for din kommunikation og markedsføring- Sørg for at få beskrevet og defineret hvem din målgruppe er, så du tydeligt kan identificere dem.
Spørg dig selv om:
- Hvordan får målgruppen deres informationer (Hvilke medier, deres netværk mm)
- Hvad interesserer dem (kan både være professionelt som privat)
- Hvordan kan du ’komme i kontakt’ med dem. (Messer, events, Sociale medier mm)
Sæt dig mål med din marketing
Hvad skal din markedsføring hjælpe dig med at opnå i det kommende år/periode?
Definer nogle målsætninger du kan forholde dig til, altså gør dem håndgribelige. Mange bruger, og jeg vil også godt anbefale SMART-modellen til netop dette.
- Specifikt
- Målbart
- Attraktivt
- Realistisk
- Tidsbestemt
Slip hjernen løs, og brainstorm på muligheder
Forhåbentligt ved du hvad der virkede af tiltag i det forgangne år. Hvad skyldes de mindre succesfulde tiltag? At det ikke havde relevans for målgruppen, at de ikke havde nok fokus eller noget helt tredje. Lige nu skal du blot ’slippe kontrollen’, og tænke på ALLE de markedsføringstiltag du kan komme i tanke om, som kan hjælpe dig med at opfylde dine mål.
Eksempelvis hvis du ønsker at øge antallet af besøgende til din hjemmeside med 10 procent, hvordan vil du så nå denne målsætning? Ved at begynde at blogge om relevante emner for målgruppen, styrke din tilstedeværelse på sociale medier eller uddele flyers på hvert gadehjørne i byen?
Overvej din tid og ressourcer
Ideer og tanker ’koster gratis’, og jeg er ikke i tvivl om at du eller dine medarbejdere kan komme op med en masse fantastiske ideer til jeres markedsføring for det kommende år.
Udfordringen ligger i at få eksekveret på disse ideer, og få afsat nok ressourcer og budget. Ellers bliver din markedsføring ikke succesfuldt. Du vil højest sandsynligt ikke kunne effektuere alle dine ideer, men ved at fokuserer på din målgruppe, dine opsatte SMART-mål, dit markedsføringsbudget, og hvor meget tid og ressourcer du har til rådighed, vil du være i stand til at indsnævre dit fokus til markedsføringstaktikker, der er realistiske for din virksomhed.
Nedskriv din markedsføringsstrategi
Opdel året i ’intervaller’. For nogle vil det give mening at opdele året i kvartaler, for andre i måneder, mens nogle vil opdele året i dets uger. Gør hvad der passer bedst til dig og din virksomhed.
Du kan enten bruge papir eller, for den mere avancerede åbne et excel ark. For hvert tidsmæssig interval/periode angiver du herefter den taktik, du planlægger at gøre brug af i løbet af perioden. Du kan også beskrive hver taktik yderligere, således at hver markedsføringstaktik er beskrevet og dets budget.
Eksempelvis:
Måned: Taktik: Indhold: Budget:
Januar: Google Ads Annoncer for ’produkt’ 4000 DKK
Således får du et visuelt overblik dig hjælper dig med at se, hvor mange forskellige markedsføringsaktiviteter, du påtænker at eksekvere hver måned. Hvis I er flere der er inde over markedsføringen, er det samtidig vigtigt at definere hvem som er ansvarlig for de enkelte opgaver, så disse ikke lander mellem to stole.
Eksekver på din markedsføringsstrategi
Get things done, eller stå tilbage med en strategi som er ubrugelig. For hver af ovenstående taktikker gemmer der sig individuelle opgaver relateret. Få disse defineret, og få dem planlagt i din kalender – og sørg for at du prioriterer disse opgaver.
Nogle afsætter faste ugedage, mens andre planlægger dem til om morgenen, efter frokost eller noget helt fjerde. Find den formel der passer dig bedst. Men succes og afkast af din markedsføring kræver kontinuerligt fokus, hvorfor det er vigtigt at du prioriterer eksekveringen heraf.
Følg op på din markedsføring
I en digital tid med et hav af digitale værktøjer, kan du få en masse værdifuld indsigt i, hvorledes din markedsføring virker. Gør brug af denne viden til, løbende at justere på din markedsføring og dine indsatser.
Benyt dig af Google Analytics til indsigt omkring din hjemmeside – specielt med henblik på dine målsætninger, sender du nyhedsbreve ud via Mailchimp, SendinBlue, Emailplatform eller et fjerde system, så får du en masse viden omkring dine effekten af dine nyhedsbreve. Ligesom du har adgang til data, viden og indsigt hvis du annoncerer på Google Ads eller er aktiv på Sociale medier.
I juni kan du lave en ½-års evaluering af din strategi. På dette tidspunkt har du haft mulighed for at indsamle date over en længere periode for at se, hvad der virker i din markedsføring, og hvad der ikke gør.
Ud fra din viden om din markedsføring kan du herefter vælge at justere på din markedsføring.