Messestrategi og messedeltagelse

Derfor har du ikke succes med din messedeltagelse

Årligt bruger virksomheder et astronomisk beløb på deltagelse på messer. Der findes en oplagt årsag til, at disse ikke altid giver værdi for pengene.

Det positive er, at lige så oplagt som årsagen er til den manglende succes for deltagelsen på messer, lige så enkelt er det faktisk at få succes med messedeltagelse.

Samtidig er det så tilpas ligetil og ’nååårh ja’-agtigt, at det burde være forbudt for en virksomhed at deltage i en messe, hvis ikke de følger mit råd.

Et råd som er helt-nede-på-jorden, og som du kan gøre brug af allerede i dag.

Mig: ”Du ved hvornår du skal messe, og har fået produceret både bolcher og flyers”?

Virksomhed: ”Selvfølgelig, vi skal jo gøre opmærksom på os på messen”

Mig: ”Hvordan har du tænkt dig at fastholde interessen efter messen?”

Virksomhed: [Irriteret og ophidset kropssprog]

I bund og grund er det bare det. Hvad gør du for at fastholde interessen for din virksomhed, eller dit produkt, efter messen?

Hav en plan for din messedeltagelse

Har du en plan for, hvordan du vil kommunikere til dem som besøgte dine messestand, og fastholde – eller udbygge – deres interesse for dig?

Eller slutter din messedeltagelse, lige så snart messehallen lukker den store dør for publikum, eller når din messestand er pakket ned og på vej hjem på lageret?

Jeg ved at mange virksomheder ikke stiller sig selv dette spørgsmål. Slet ikke mens de laver alt det andet forarbejde til messedeltagelsen.

Her går tiden med at udtænke konkurrencer, lave flyers, bestille merchandise og se på oplæg omkring virksomhedens messestand.

Hvorfor er der ikke fokus på, hvordan man fastholder de besøgendes interesse i dit brand eller produkt?

Hvorfor er der ikke fokus på, hvordan et lead konverteres til et varmt salgsemne?

Oftest er der ingen svar på dette. Hvilket for mig virker som, at det enten ikke er en prioriteret, eller at virksomheder ikke ved hvordan man kan bearbejde sine lead efter messedeltagelsen.

Så når virksomheder beklager sig over manglende succes ved deltagelse på messer, så er svaret ofte lavpraktisk og åbenlyst:

Hvis du ikke har en plan, eller messestrategi, for, hvordan du vil fastholde interessen i din virksomhed eller produkt efter messen, vil du ganske enkelt ikke opnå det fulde udbytte og værdi i din messedeltagelse

Dermed ikke sagt at du kun bør prioritere på ovenstående, for selvfølgelig skal du også prioritere hvad der skal ske under selve messen. Du må bare ikke nedprioritere hvad der skal ske efter messen, i din messestrategi.

Gør du ikke det, opnår du ikke det fulde udbytte din messedeltagelse.

Så enkelt er det faktisk.

mads fischer, digital marketing konsulent

VIL DU UDFORDRES PÅ DIN MARKETING?

Ønsker du at blive klogere på dine muligheder inden for marketingverdenen?

Vil du gerne høre mere om hvor jeg ser potentiale for at optimere og udvikle jeres digitale tilstedeværelse?

Så book et GRATIS møde eller RING til mig.