- 74% siger at mobiloptimerede hjemmesider er ‘meget effektive’ eller ‘i høj grad effektive’ i forhold til at få flere konverteringer.
- 56% af B2B kunder bruger smartphones til at tilgå forretningsrelateret indhold (blog, nyheder, video m.m), og 42% bruger deres tablets til dette.
- Google annoncerede i efteråret 2016 at de ville begynde en ‘mobile first’ indeksering i forhold til dens søgeresultater.
Med andre ord, så skal mobilen (eller smartphone) tænkes ind i din B2B markedsføring, som en særdeles effektivt markedsføringskanal. Dine kundeemner konsumerer i høj grad content via mobilen, hvorfor en dårlig mobil-oplevelse vil påvirke deres holdning og tillid til dig som potentiel samarbejdspartner.
Kigger man på mobile B2B markedsføring dækker dette alt fra en mobilvenlig hjemmeside, udviklede apps til eventuelle messer, bannerannoncering med mere. Oftest ligger den største mulighed i, at gøre ens content let tilgængeligt og konsumerbart på mobile devices. For i en tid hvor vi ‘altid er online’, bliver du nød til også at tænke dette ind i forhold til dit content og hvor dine kundeemner finder dette.
Det kan kræve en signifikant brug af tid (og indhug i markedsføringsbudgettet), men en investering som er givet godt ud, også for fremtiden. Plus, at hvis du ikke gør din virksomheds markedsføring mobilvenlig, giver du dine konkurrenter en mulighed for at få en stor fordel.