Sådan finder du dine kunder på de sociale medier

Du er rimelig sikker på, at dine kunder benytter sig af sociale medier, men ved du hvilke der de mest populære blandt dine kunder. Er det mest fordelagtigt for dig som virksomhed, at fokusere på Facebook, LinkedIn, Twitter eller Pinterest…måske noget helt femte???

Måske lyder som en uoverskuelig opgave at vide, hvilke sociale medier DU skal benytte for at ramme din målgruppe. Det behøver det ikke at være. Få her tre måder til, hvordan du finder dine kunder på de sociale medier.

Gør som ude på landet: Spørg dine kunder!

Uanset hvilken branche du arbejder inden for, så spørg dine kunder. Start med at finde ud af, om og hvordan dine kunder bruger sociale medier, for det kan være meget forskelligt fra branche til branche. Arbejder du inden for en branche, hvor du ved, dine kunder er på de sociale medier, så spørg dem, hvad der får dem til at engagere sig på de sociale medier. Spørg ind til, hvornår de har været engageret og hvorfor. Få dem til at give gode eksempler, du kan arbejde videre med – det er uvurderlig viden for dig. Hvis du primært har dine kunder i telefonen, så sørg for, at det er en fast del at jeres “telefonpolitik” at stille kunder spørgsmål om deres adfærd og engagement på de sociale medier. Har du primært kunder online, er det der, du spørger. Fx i forbindelse med tilfredshedsundersøgelse efter køb. Men der kan også være som et fast standard spørgsmål i bunden af alle dine nyhedsbreve. Det kunne eksempelvis være et spørgsmål a la: “Hvilke sociale kanaler bruger dine virksomhed mest?” efterfulgt af en række svarmuligheder, nyhedsbrevsmodtageren kan vælge mellem.

Brug Google Alert

Måske kender du til Google Alert, men bruger du funktionen? Og til dig, der ikke har stiftet bekendtskab med Google Alert, kan jeg fortælle, at alert (underretninger på dansk) er e-mailopdateringer af de seneste relevante Google-resultater (web, nyheder osv.) baseret på det, du har spurgt om. Google Alert er derfor ideelt til at monitorere din virksomhed, konkurrenterne, branchen som helhed og meget mere. I tilfælde af, at det, du monitorere, bliver nævnt, får du en e-mail med et link til det relevante søgeresultat. et hurtigt eksempel:

Du har en virksomhed, der har specialiseret sig i at sælge lækre ting til badeværelset, fx duftlys, luksus håndklæder, store spejle, badeolier etc. I det konkrete tilfælde kan dine kunder godt være spredt på mange forskellige sociale medier, derfor er du nødt til at vide, hvor de primært befinder sig. Så her kan du med fordel bruge Google Alert til at sætte de ord eller sætninger op, du gerne vil have skal overvåges. Det kunne fx være “store spejle til badeværelser”, “luksus badehåndklæder”, “gode badeolier” etc. Pointen er, at Google Alert fortæller dig, hvornår og hvor de ord / sætninger, du overvåger, dukker op. På den måde kan du se, om de samme søgetermer igen og igen dukker op i fx udvalgte blogs, Facebook, Pinterest eller et helt fjerde sted.På den måde kan du finde ud af, hvor dem, der er interessante for dig, befinder sig.

Søgefunktionen på de sociale medier er undervurderet

En meget oplagt men sjældent benyttet fremgangmåde; søgefunktionen på de sociale medier. Brug den på de forskellige sociale kanaler til at finde ud af, om dine kunder er der. Og hvis de er der, så brug tid på at analysere deres adfærd. Hvad gør de på de sociale kanaler, hvem interagerer de med.

 

mads fischer, digital marketing konsulent

VIL DU UDFORDRES PÅ DIN MARKETING?

Ønsker du at blive klogere på dine muligheder inden for marketingverdenen?

Vil du gerne høre mere om hvor jeg ser potentiale for at optimere og udvikle jeres digitale tilstedeværelse?

Så book et GRATIS møde eller RING til mig.