mads fischer, digital marketing konsulent med digitale kompetencer

SEO Ekspert = Giv mig 10 minutter

Ok, overskriften er måske lige skarpt nok vinklet, for du bliver ikke SEO-ekspert på 10 minutter. Men, og det er vigtigt, hvis du investerer 10 minutter, lover jeg , du ved så meget om SEO, at du hurtigt kan bygge fundamentet til at blive en SEO ekspert. Især hvis du efterfølgende bruger 10 minutter hver dag på at læse og lære yderligere om SEO.

For at blive ‘SEO Ekspert’, skal du kende disse 6 overskrifter:

1. Optimering af hjemmesiden

  • Keywords – brug google toolmaster til at finde de rigtige keywords for dig, altså dem der giver den rigtige trafik til din side. Sørg for, at du max optimerer et til to keywords per side.
  • Title tags – hver side skal have sit eget title tag, fordi hver side er i konkurrence med hinanden. og lad være med kun at skrive din virksomheds navn, men fortæl kort hvad siden omhandler
  • Meta description – Salgstalen der skal gøre dine brugere sultne og nysgerrige når de ser dit resultat i søgemaskinernes lister. Brug dine keywords i Meta Description
  • Robots. txt – Gør klart, hvilke sider søgemaskinerne godt må indeksere, og hvilke de ikke må. Og sørg for, at såvel www. sider, som sider uden www redirect’er til hinanden, da Google ellers vil se det som to separate sider.
  • Installer Google Analytics og se på data og tag action på det, så du hele tiden kan optimere og juster på din SEO

2. Content Marketing

Du er nødt til at producere content til dit website, hvilket på dansk er indhold, hvis du vil optimere din SEO. Og du er også nødt til at sørge for, at dit indhold har kvalitet, for ellers kan du ikke længere være sikker på, at søgemaskinerne vil ranke dit content. Søgemaskinernes algoritmer bliver stadig bedre til at vurdere godt fra skidt content, og husk på at søgemaskinernes vigtigste formål er at levere resultater af høj kvalitet over for dens brugere. Når vi nu taler content, så opfatter mange dette ofte kun som tekst på fx hjemmside eller nye blogindlæg, men det behøver det på ingen måde at være. Content kan også være:

  • Billeder på fx Instagram, Flickr og Pinterest
  • Videoer på YouTube
  • Podcasts
  • SlideShare
  • Facebook
  • Infographics
  • Og meget mere

3. Links

Inbound links, altså links der peger på din hjemmeside er vigtig i relation til optimering af din SEO. Punktum. Men de er ikke så vigtige, at du skal gøre alt for at få disse inbound links, som fx at købe links. Det er et absolut no go. Det betyder heller ikke så meget om du har mange links, der peger over på din side. Det, der betyder noget når man snakker links er, hvem der linker til dig. Hellere en stor, respekteret og anerkendt stemme (læs: PageRank), end links fra mindre sider uden autoritet Men laver du godt content og giver værdi jf. punkt 2, skal du nok få relevante og værdifulde links til din side.

4. Sociale medier

Facebook, Twitter og Google+ er nogle af de sociale medier, der om ikke så længe vil være meget relevant i forhold til din SEO-strategi. Faktisk mener flere, at de sociale medier fremadrettet vil være ligeså vigtige som inbound links er i dag, Så tænk også de sociale medier ind i din SEO-strategi.

5. Mobilen

Nogle mener, det sker i 2015, andre at det allerede er sket i højtudviklede lande, men det ser ud til, at det mobil internet vil tage over i forhold til stationære og bærbare. For dig betyder det, at du skal sørge for, at din side også ser fantastisk ud på mobilen. Det kan du fx gøre, hvis du benytter en responsiv hjemmeside. Det der er interessant i forhold til mobilen, er, at det ifølge Google i høj grad bliver brugt til at søge lokalt. Faktisk går mere end 50 % af den mobile trafik til lokale søgninger, og dem, der søger, leder primært efter adresser, telefonnumre og åbningstider. Så sørg for, at disse informationer er fremhævet på på mobile site, specielt hvis du er i detailhandlen.

6. Analytics

Google Analytics er klart det mest benyttede værktøj, når det drejer sig om at komme i besiddelse af data. Mange benytter desværre kun Analytics til at se på overordnende faktorer som antal af sidevisninger, tid på siden, unikke kontra tilbagevendende besøgende, bounce rate etc. Og ja, det er vigtige faktorer, men Google Analytics er så meget mere end det. Derfor er du nødt til at sætte dig godt ind i værktøjet, så du sikrer, at du måler og ser på data, der giver mening for din virksomhed og ikke er uden for kontekst. Og når du får knækket koden, venter en verden af unik og brugbar data, som du kan handle på, og deraf optimerer din online marketing

Opsamling for at blive SEO Ekspert

Føler du dig klogere på SEO? Måske ikke, men jeg håber i hvert fald du har fået en god introduktion til de basale SEO-regler. Og hvis du hver dag blot investerer 10 minutter på SEO, når du MEGET langt på kort tid. Og husk så, at du godt kan læse om SEO, men det er noget andet at have hænderne nede i det. Det er der, du lærer det. God fornøjelse.

mads fischer, digital marketing konsulent

VIL DU UDFORDRES PÅ DIN MARKETING?

Ønsker du at blive klogere på dine muligheder inden for marketingverdenen?

Vil du gerne høre mere om hvor jeg ser potentiale for at optimere og udvikle jeres digitale tilstedeværelse?

Så book et GRATIS møde eller RING til mig.