logo_high_resolution.png

Ville din Online Marketing have overlevet stormen?

 

Mandag den 28 oktober 2013 blev Danmark ramt af en særdeles hidsig storm, som smed om sig med tage, trampoliner, havemøbler og væltede træer. For mig, var det de svageste træer som væltede, men hvad har det med online marketing at gøre?

I mine øjne er online marketing IKKE bare søgemaskineoptimering/SEO, Adwords, sociale medier mm. Dette er taktikker (eller discipliner) hvis samspil identificerer din online marketing. Kommunikerer og fortæller du den identitet og det brand du gerne vil være, og hvordan snakker du med din kunder? Dette ved du kun, hvis du har defineret og kender dit brand og din målgruppe.

Det bedste billede jeg har til at illustrere Online Marketing, er gennem træet. Vi kender alle træets anatomi; bladene, grenene, stammen og roden. Ligesådan er det med online marketing.

Roden til alt….

..ondt er, ikke at have fokus på at have en stærk og solid rod for ens fundament. Uden stærke rødder vil din online marketing ikke være stærk nok til, at skabe værdi for virksomheden. Det er i roden af online marketing træet, du skal analysere:

  • Dit brand
  • Dine konkurrenter
  • Dit marked
  • Din strategi

Det er altså ALT forarbejdet for, hvordan din online marketing skal forløbe. Roden er det ”usynlige” for omverdenen, men den er meget synlig såfremt den ikke får fokus.

Stammen

Jeg er tilhænger af at ”eje”. Inden for marketing snakker man om Paid, Earned & Owned media. Virksomheden hjemmeside er essentielt for mig, som stammen omkring online marketing indsatsen.

Når jeg skriver hjemmeside, mener jeg for så vidt også webshop. Uanset om du er B2C eller B2B virksomhed, webshop eller ej, så er det primært på hjemmesiden dit salg sker. Det er i webshoppen kunderne køber dine produkter, mens for B2B virksomheder det er her du kan indsamle leads til videre bearbejdelse.

Online Marketing Træ Storm

ref:blog.mywedesigner.com

Grenene

En sundt træ med gode rødder og en solid stamme, har som regel nogle tykke bærende grene. Ligeledes har online marketing træet.

Det grafiske design og webudvikling har også relation til roden, hvor man definerer brandet og dermed ens visuelle udtryk. Når jeg placerer dem som grene skyldes det, at det er her tingene udvikles og implementeres.

Ligeledes er det her du har dine online marketing discipliner eller kanaler, defineret i din strategi. Er du på sociale medier, udsender nyhedsbreve, skaber trafik via Adwords etc. Hver kanal har sin egen gren, som udspringer fra stammen. Dine nyhedsbreve skal gerne skabe omsætning på websitet, Adwords tiltrække trafik, de sociale medier opbygge relation til dit brand og dermed din hjemmeside etc.

Bladene:

Sidst men ikke mindst er det så de farverige blade, dem som giver træet en flot krone og som gør folk opmærksomme på træet; altså prikken over i’et. Er du tilstede på dine udvalgte sociale medier med fængende og interessant budskaber, lokker du med ugentlige nyhedsbreve som sendes hvert kvartal og hvilken landing page lander jeg på via dine Adwords annoncer mm. Bladene er alt det operative og praktiske du udfører i din online marketing.

Bladene er det visuelle som dine (potentielle) kunder ser, som hænger på de store stabile grene udspringende fra en sund flot stamme. Alt sammen med relation til træets rødder som under jorden vokser sig stærkere og større… fuldstændig lige som din online marketing indsats.

Overlever du den næste storm?

Jeg tror ikke vi har overlevet den sidste storm, så der er helt sikkert flere træer som vil ”miste livet”. Hvorfor; fordi deres rod ikke er stærk nok.

Vil din online marketing overleve en storm, eller bliver du væltet som et af de første ofre? Har dit træ kun flotte blade som rystes af ved de mindste pust, eller er de kronen på værket af en stærk implementeret rod?

mads fischer, digital marketing konsulent

VIL DU UDFORDRES PÅ DIN MARKETING?

Ønsker du at blive klogere på dine muligheder inden for marketingverdenen?

Vil du gerne høre mere om hvor jeg ser potentiale for at optimere og udvikle jeres digitale tilstedeværelse?

Så book et GRATIS møde eller RING til mig.