B2B markedsføring har ændret sig fra, at det handlede om at producere et produktkatalog som blev fremsendt til en kundeliste, til i dag at omfatte og omfavne alle de nye marketingkanaler og discipliner. Alt sammen for at tiltrække og konvertere besøgende til køb.
Men hvad er det egentlig som kendetegner udviklingen i B2B markedsføringen?
Evolutionen inden for markedsføring
Den mest omfattende ændring i hvorledes B2B markedsføring har ændret sig, finder vi ved at kigge nærmere på hvordan vi når ud til vores målgruppe. I dag connecter vi os til vores målgruppe via digitale (og sociale) medier, som direkte modsætning til traditionelle medier som print og TV. Det er i høj grad denne omvæltning som har revolutioneret både B2B markedsføringens ideologier og teknikker.
Nye marketing ideologier
Mange marketingprincipper har ændret sig over tiden, mens andre forbliver uændrede. Hvilke ændringer har været blandt de vigtigste vi har set?
Historiefortællingen
B2B markedsføring handler i dag i høj grad om at kunne fortælle den gode historie. Hvad er historien bag produktet, historien bag virksomheden, eller andre historier der i højere grad knytter målgruppen tættere til virksomheden, og hvor historiefortællingen spiller en væsentlig rolle i kundens købsproces.
Kundefokus
Hvis din markedsføring ikke har kunden i fokus, hvem markedsfører du dig sig over for? Med en kundefokuseret markedsføring menes, at med indsigt og viden om kundens behov, udfordringer og interesser, hjælper markedsføringen med at udvikle og modne kundeemner fra besøgende på hjemmesiden, til salgsklare leads.
Virksomhedens brand
Din virksomheds brand er mere vigtig end nogensinde før. Mange vil måske have en tendens til at negligere brandingen af virksomheden i gode tider, men i tider med økonomisk usikkerhed og høj-/lavkonjunkturer er det virksomhedens brand som skal bære dig gennem stormen.
En virksomheds brand er meget mere en dets logo og deres pay-off; et godt brand navn er lige med tillid, troværdighed, og genkendelse.
Bedre samarbejde mellem marketing og salg
Tiderne med siloopdelte og adskilte marketing- og salgsafdelinger er passé, og vinderne med B2B markedsføring er dem som formår at skabe synergi mellem marketing og salg. Virksomheder arbejder ud fra en fælles målsætning, som markedsføring og salg skal bidrage med at løse. Markedsføringen skal sikre at marketingaktiviteterne giver et positivt afkast i form af leads, mens salg skal sikre det totale salg.
Personalisering
Skræddersyede budskaber og kommunikation til dit kundeemne. Hørt før?
Måske et af de største buzzword inden for udviklingen af markedsføringen, som er gjort muligt i form af den teknologiske udvikling. Med personaliseret kommunikation menes den proces af skræddersyet kommunikation målrettet dit individuelle kundeemnes interesser og præferencer. Naturligvis på det foretrukne medie for din modtager.
Nye markedsføring teknikker
Den teknologiske revolution inden for markedsføring har gjort tidligere tider marketing-teknikker forældede. Dette har banet vejen for helt nye teknikker:
Content marketing
Tidligere var Content marketing, eller indholdsmarkedsføring, begrænset til de store virksomheder med store budgetter. Fordi det var en omkostelig teknik at eksekvere, både i form af ressourceallokering men også i faktuelle omkostninger.
Over tid har markedsføringsteknikken udviklet sig, og topper listen over nødvendige forudsætninger hos enhver marketeer, uagtet virksomhedens størrelse eller marked.
Inbound marketing
Tidligere bestod markedsføring i at ’pushe’ sit budskab til så mange mennesker som muligt, hvor man i dag i højere grad ser anvendelse af inbound marketing teknikker. Overordnet set handler inbound marketing om at tiltrække og influere ens kundeemner (gennem værdiskabende indhold), frem for teknikker hvor kundeemnet forstyrres.
Account Based Marketing (ABM)
Tør du målrette og basere din markedsføring KUN på et identificeret kundeemne? Det er hvad Account Based Marketing er. Teknikken er ikke væsentligt udbredt i Danmark, endnu, men kigger man mod det store udland praktiseres det i højere grad. Med ABM ser mange virksomheder store fordele i form af ROI, optimering af ressourcer, personaliseret markedsføring og en effektiv tilpasning af aktiviteter mellem marketing og salg.