Mange tror at det er meget dyrt at tilknytte en digital marketingkonsulent, frem for at ansætte en marketingmedarbejder, til at optimere og udvikle virksomhedens markedsføring.
Men det kan være meget dyrere at ansætte, end at tilknytte eksterne kompetencer. Både i forhold til de direkte udgifter til medarbejderen, men også hvad angår de mere usynlige omkostninger i form af dårlig markedsføring, mindre synlighed og branding, og deraf mistet salg og omsætning.
En ekstern tilknyttet konsulent, eller freelancer, vil have en højere direkte timepris end en lønmodtager. Specielt hvis man blot sammenligner de direkte timepriser, men sandheden er at det for mange virksomheder bedre kan betale sig at tilknytte en ekstern marketingkonsulent.
Hvad koster det at ansætte en marketingmedarbejder?
En medarbejder skal have løn, naturligvis, men har du tænkt over hvad det koster at ansætte en marketingmedarbejder?
For udover den faste månedlige løn, så følger der en masse andre omkostninger og regler med, ved ansættelsen af en ny medarbejder.
Ofte tages kun få forhold i betragtning, når de samlede personaleomkostninger skal beregnes, men personaleomkostninger inkluderer eksempelvis også rekruttering, pension og sygefravær.
Herunder kan du selv beregne et overslag over, hvad det koster at ansætte en marketingmedarbejder , alt efter erfaring, anciennitet, titel.
Til inspiration ligger lønniveauet, inden for marketing, ifølge Business Danmark omkring følgende niveau.
- Digital marketingkoordinator: 33.000 DKK/mdr
- E-commerce Manager: 36.300 DKK/mdr
- Marketingkonsulent: 41.400 DKK/mdr
- Marketingchef: 53.300 DKK/mdr
Som indikator til lønberegningen er brugt Azets lønmultiplikator på omkring 35% af bruttoløn.
En fastansat medarbejder = mange faste omkostninger
I ovenstående benyttede vi os af Azetz lønmultiplikator på 35%, som både kan være for meget – og for lidt. Generelt set er det svært at præcisere en præcis omkostningsstruktur. Generelt set kan man dog opdele lønomkostningerne i tre ’afdelinger’:
- Primære
- Sekundære
- Indirekte omkostninger
Bemærk at der kan være specifikke faktorer for netop din virksomhed eller branche.
1) Primære lønomkostninger
De primære lønomkostninger omfatter bl.a. de direkte omkostninger til lønnen. Det indeholder bruttolønnen, ATP og lovpligtige forsikringer.
Pension – i forhold til pensionsindbetalinger og pensionsordning –opgøres ofte som en procentsats indbetalt fra arbejdsgiveren/ virksomheden og fra medarbejderen selv.
Generelt set er de primære lønomkostninger altså nogle, du ikke kan undgå. Derfor bør disse, som minimum, medtages i beregningen af en medarbejders lønomkostninger.
2) Sekundære lønomkostninger
Udover de primære lønomkostninger, findes der en række sekundære omkostninger i forbindelse med at ansætte en medarbejder. Det kan være omkostninger til It, software licenser, Internet (hjemmearbejdsplads), telefon, uddannelser, frokostordning, frugt eller deslige.
Alt efter hvor detaljeret du ønsker at beregne lønomkostningerne, kan disse indregnes i overblikket. Nogle af de sekundære omkostningerne vil naturligt vil falde ind under primære lønomkostninger i nogle brancher og stillinger.
3) Indirekte omkostninger
De sværeste omkostninger at placere, er de indirekte omkostninger. I forbindelse med ansættelse af en ny medarbejder, skal rekrutteringsforløbet af medarbejderen indregnes i lønomkostningen? Det samme gør sig gældende med eksempelvis hele onboarding forløbet.
Sygedage, graviditet, barsel er selvsagt svære størrelser at opgøre, men enhver virksomhed må have dette i deres omkostningskalkulation forbundet med lønomkostninger. Fordi specielt mindre virksomheder er mere (økonomisk) sårbare end større virksomheder i forhold til netop disse poster.
Lønomkostninger – oversigt
Primære lønomkostninger
- Bruttoløn
- ATP
- Skat
- Forsikringer
- Feriepenge eller ferietillæg
- Pension eller pensionordning
- Samlet Betaling
- Barsel.dkFinansieringsbidrag (FIB)Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
- Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)
- Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU)
Sekundære lønomkostninger
- Bil
- Telefon, Internet
- Efteruddannelse & kurser
- Sundhedsforsikring
- Frokost- Frugtordning
- Rejseomkostninger
- Software Licenser
- Udstyr f.eks. skrivebord,
- IT-udstyr,
- Tøj
- Værktøj eller diverse redskaber til udførelse af arbejde
- Repræsentationsomkostninger
- Personalegoder
- Personalearrangementer
- Bonusordninger
- (Jule) gaver
Indirekte lønomkostninger
- Sygedage
- Barns første sygedag
- Graviditet / Adoption / Barsel
- Rekrutteringsomkostninger
- On-boarding/Intro
- Administrative omkostninger f.eks. lønsystemer el.lign.
- Afskedigelses- eller fratrædelsesomkostninger
- Leje – eller leasingomkostninger
Mit håb er at denne artikel giver dig et godt udgangspunkt til at beregne, hvad en medarbejder koster i forhold til ekstern ressource eller konsulent.
Om du skal tilknytte en marketingkonsulent eller en fuldtidsansat, afhænger naturligvis i høj grad af din virksomheds aktuelle behov.
En nyopstartet virksomhed eller meget omkostningsfokuseret virksomhed kan have stor glæde af en ekstern, fleksible ressource. En større og mere etableret virksomhed – hvor der er marketingopgaver nok til en fuldtidsmedarbejder – kan selvfølgelig få stor værdi ud af at fastansætte en marketingmedarbejder.
Uanset hvilken rute du vælger, har det fordele og ulemper. Derfor skal du også spørge dig selv hvad dit virkelige behov er for en marketingressource.